Foto: Andreas Fadum Haugstad

i

Arkitektur - et verktøy for å skape et sunt og bærekraftig samfunn

Andreas Fadum Haugstad, 10.10.2017

- Vi må i dag erkende, at vores fysiske omgivelser – vores boliger, arbejdspladser, institutioner og byrum, betyder langt mere for vores helbred og velbefindende end vi tidligere har forestillet os.

Dette sier Nicolai Carlberg, partner i det Københavnbaserte firmaet Carlberg|Christensen.

Han er en av foredragsholderne på kurset Inkluderende arkitektur – byrom og boformer, utviklet av NAL/BYLIVsenteret som arrangeres i Arkitektenes hus i Oslo den 3. november. (Kurset kan også kjøpes som direkte strømming)

Carlberg er utdannet etnolog fra Københavns Universitet og har i 15 år arbeidet med arkitekturens bakenforliggende prosesser og relasjonene mellom mennesker og det bygde miljø.

Vi har stilt Nicolai Carlberg noen spørsmål og fått utfyllende svar.

Nicolai, du skriver at den mest betydningsfulle enkeltfaktor for menneskers livskvalitet er kvaliteten på våre sosiale relasjoner. Samtidig viser du til at det har skjedd en stor økning i psykiske diagnoser blant barn de siste årene. Har arkitektur en rolle i å gi svar på denne samfunnsutfordringen?

Nicolai Carlberg– Det er vel kernespørgsmålet. Vi har længe erfaret, at arkitektur har evnen til at påvirke menneskets sindsstemning, humør og adfærd. Men det er først med de senere årtiers intensivering af den kognitive forskning, at vi for alvor er begyndt at få evidensbaseret viden om, i hvor høj grad det byggede miljø påvirker vores allesammens mentale velbefindende, vores sociale liv og helbred. Vi må i dag erkende, at vores fysiske omgivelser – vores boliger, arbejdspladser, institutioner og byrum, betyder langt mere for vores helbred og velbefindende end vi tidligere har forestillet os. De kan være med til at gøre os sunde og lykkelige eller det modsatte. Vi må derfor grundlæggende anskue god arkitektur, ikke som en priviligeret kunstart, men som et værktøj til et sundt og bæredygtigt samfund.

Er det slik at alle forventer at «noen andre» skal løse sosiale problemer? Hvordan kan kommunene selv ta kontroll, og hvordan kan arkitektene ta initiativ til en positiv utvikling?

-Som forbrugere er vi i vidt omfang styret af vores umiddelbare behov, og markedet er dygtige til at give os, hvad vi gerne vil have. Hvad forskningen viser er, at vi ikke nødvendigvis efterspørger de kvaliteter i det byggede miljø, som også er gode og nødvendige for os. Lidt som med mad. Vores hjerner belønner os stadig med et lille kick dopamin, når vi indtager sukker og fedt. Det var praktisk da vi levede på savannen og disse næringsstoffer var stærkt begrænsede ressourcer. I dag er markedet dygtigt til at tilbyde os fedt og sukker i store og billige mængder, og resultatet er, at lige knap halvdelen af danskerne nu er klinisk overvægtige og diabetes ved at udvikle sig til en folkesygdom i store dele af den vestlige verden. Med det enorme pres på boligmarkedet, som præger de store byer, kan der være en tendens til, at vi nøjes med at fokusere på antallet af værelser, altanen og beliggenheden og samtidigt går på kompromis med den plads, loftshøjde, lysindfald, oprydningsmuligheder, akustik, sanselige materialer, fælles infrastruktur med videre, som gør at boligerne faktisk også er sunde at leve i. Her har kommunerne og rådgiverne en vanvittig vigtig opgave med ikke blot at kære sig om facadeudtryk, bygningshøjder og parkeringsnormer, men hjælpe borgerne med at fastholde de grundlæggende boligkvaliteter, som er vigtige forudsætninger for beboernes livskvalitet. 

Hvordan kan vi inkludere barn, gi rom for barns medvirkning, i planleggingen av våre byrom og bygninger? Barn stiller jo med andre perspektiver på problemstillinger, og mye energi. Men hvordan kan vi videreføre denne energien, og omsette dette til slutt til fysiske løsninger, til arkitektur?

-Selvom vi generelt er blevet bedre til at inddrage brugerne i designprocesserne, så er der forsat grupper vi hellere taler om end taler med. Grupper som kræver, at vi gør os ekstra umage, afsætter ekstra tid, ekstra ressourcer og udvikler nye værktøjer. Børn er en af dem. Socialt udsatte en anden. Der findes naturligvis ingen manual, men der findes gode eksempler, og vi må blive bedre til at samle op og dele vores erfaringer.

Hvordan kan skolegårder og barnehager utvikles til å inngå i flerfunksjonelle byrom og parker?

-Der er en tendens til at åbenhed, integration og mixed use ofte ses som opskriften på al byudvikling. Også her er der behov for at gå nuanceret til værks og forstå, at mennesker er komplekse væsener, der trives i balancer og ikke i ekstremer. Vi bliver ikke mere sociale af at blive presset ud i rum sammen med andre. Tværtimod. Vi får kun mere lyst til at være sammen med andre, hvis vi samtidigt tilbydes mulighed for retræte, for at trække os og søge privathed. Men når vi har valgt at handle på nettet i stedet for i byens butikker, og accepteret at ordne alt fra bankforretninger til byggetilladelser selv via et digitalt interface, så mangler vi nogle af de nødvendige grunde til at færdes i byen og se eller møde andre mennesker. Her ligger der et stort potentiale i at udvikle hverdagens naturlige mødesteder – såsom skolegårde og børnehaver. Hvad kunne en kaffeknallert og par voksenbænke ikke skabe af social kontakt ved afleverings- og afhentningssituationerne i daginstitutionen? Eller hvad med at bygge seniorvenlige boliger og en skole sammen? Fremtidens seniorer ligner ikke fortidens nedslidte pensionister. De vil gerne engagere sig og gøre noget aktivt sammen med andre, som giver mening. Her er enormt potentiale, for at give seniorlivet indhold og samtidigt styrke velfærden.

KofoedsskoleKofoed skole. Illustrasjon: COBE Arkitekter

Mange skoler ønsker seg tydeligere grenser for å oppleve sosial kontroll. Aktiviteter på skolens arealer på kveld- og nattestid medfører ofte behov for å måtte rydde vekk ting som barna kan oppleve som truende (sprøytespisser, søppel, avføring med mer). Hvordan kan vi få mest mulig ut av offentlige utearealer og samtidig høy grad av sosial kontroll?

-Et vanskeligt dilemma. Jeg har set flere eksempler på gode intentioner om deling af faciliteter, som er endt med et hegn, fordi ejeren ender med ikke at have råd til at betale for gæsternes slid. Ud over at sikre sig, at der på forhånd er taget stilling til drift og organisering af fællesarealerne, så kan det i mange tilfælde hjælpe at få naboernes øjne på. Sørge for at anlæg og brugerne er synlige for områdets beboere. Men det handler også om kultur, om at få skabt et stærkt og aktivt naboskab, hvor man godt må huske hinanden på de fælles regler for adfærd, og hvor viceværter, myndigheder og politi bakker op og opretholder gældende regler, når det er nødvendigt.

Hvilke funksjoner og aktiviteter kan finne sted på offentlige arealer, som samtidig kan bygge opp under et felles ansvar for å ivareta fellesrommet?

-Vi har nok alle erfaret, at ansvar er først noget man tager, når det bliver en givet. Så her har kommunerne en vigtig opgave med at se sig selv som faciliterende og mindre grad som servicerende og dermed give plads til en øget aktivering af civilsamfundet og inddragelse af borgerne i byens udvikling. Hvis man er med i et frivilligt green team som plejer og passer, eller selv har bygget plantekasserne, så føler man typisk også en større ansvarlighed.

Vi gleder oss til å se deg i på BYLIVkonferansen i Haugesund og på kurset i Oslo og se dine prosjekter fra Danmark! Takk for samtalen!

Kurset "Inkluderende arkitektur – byrom og boformer" er støttet av Deltasenteret. 

Les mer om kurset og meld deg på 
Kurset kan også kjøpes som direkte strømming

Inkluderende arkitektur handler om å ha en forståelse av helheten i arkitekturen, hvordan folk handler og lever i det vi bygger, hvordan vi påvirker folks liv gjennom arkitekturen. Begrepet universell utforming assosieres ofte med lovpålagte detaljer, krav til ramper og rekkverk etc. Men i bunn og grunn handler begge begrepene om å ta hensyn gjennom arkitektur. Universell utforming rettes spesifikt mot enkelte grupper av befolkningen, mens inkluderende arkitektur søker å være en idé om en helhetlig løsning – en metode og ideologi – for hele befolkningen.